Hvad virker, hvad virker ikke? – Volvo V90 Cross Country T5 AWD Ocean Race

Morten Brunsgaard Bek
11. september, 2018
i Test
Hvad virker, hvad virker ikke? – Volvo V90 Cross Country T5 AWD Ocean Race
380
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Blog om Biler introducerer en overskuelig biltest, som giver et hurtigt overblik over en ny bils gode og dårlige egenskaber. Kort sagt: hvad virker, hvad virker ikke? Den første bil er den svenske stationcar med hævet undervogn, Volvo V90 Cross Country med benzinmotor med 250 hk


Hvad virker?

Volvo har aldrig haft problemer med at finde sin egen stil. Det helt firkantede design er forsvundet, og den store stationcar med hævet undervogn er elegant, og den udtrykker mere afslappet stil end de tyske konkurrenter. Thors Hammer-forlygterne er som de store baglygter nutidens Volvo-fingeraftryk.

Svenskerne forstår at sætte forskellige materialer sammen og få dem til at virke mere eksklusive. Det nordiske udtryk, som Volvo meget gerne bruger i alle sine modeller, tager eksteriørets elegance med ind i kabinen. Der er store paneler, lækre greb og knapper (få af dem), og i midten sidder den store skærm, hvor man har adgang til så godt som alt: klimaanlæg, navigation, lydanlæg, sikkerhedsystemerne og instruktionsbogen. Mange, mange års forståelse for sikkerhed afspejler sig i, at mange aktive systemer er standard (bl.a. adaptiv fartpilot), og at sæderne er umådeligt ergonomiske og giver optimal sikring mod piskesmæld.

I kabinen mærker man, at V90 Cross Country er en stor bil. Der er god plads til fire voksne, og fordi den er så høj – 68 mm højere end den almindelige V90 – er indstigningen og adgangen nem, også hvis ryggen værker, eller knæet modsætter sig indstigning. Højden gør også, sammen med store ruder, at overblikket fra førersædet er fint.

Volvo har meget travlt med at kaste dieselmotoren som koncept ud af vinduet, og derfor har testbilen meget passende en benzinmotor installeret. Som alle motorer i de store Volvo-modeller har T5’eren fire cylindre og en volumen på 2 liter, og med turbo yder den 250 hk. Motoren har en lidt rå lyd, når den afkræves sin fulde tilstedeværelse, men det er ingen påtrængende lyd, og lyden i sig selv er rarere end i dieseludgaverne. Hvad kræfter angår, så har V90 Cross Country T5 hvad den skal bruge – og lidt til. Firehjulstræk er standard, så kræfterne fordeles nemt i underlaget.

Køreegenskaberne er udpræget sikre og ufejlbarlige. Der er ikke meget slinger i valsen eller påtvunget dynamik i den høje stationcar, og den særlige Ocean Race-udgave med 20″ dæk har stort set samme affjedringskomfort som versioner med mindre hjul, så det er intet problem med store hjul på V90 Cross Country.

Ocean Race-modellen, som fejrer Volvos langvarige sponsorat og tilhørsforhold til konkurrencesejladsen Ocean Race står ud fra mængden med den eksklusive Crystal White-lakering, den lysegrå plast i grillen og langs siderne og de lysende orange detaljer, som man finder både ude og inde i bilen. Selv selerne er orange.

To sprøde minibiler fra Japan

Hvad virker ikke?

Volvo er stadig kendt for sine kantede biler, som kunne rumme hele familien. Plus en vaskmaskine, to store hunde eller to barnevogne. Men det er længe siden, svenskerne lavede 240 og 740, og bilerne har kun “tabt” rummelighed siden da. V90 og den testede V90 Cross Country har et rimeligt bagagerum på 560 liter, når der er optaget på bagsædet, og ryglænet må blive oppe. Kører man kun to af sted, kan man folde dem ned, men det får man kun et rum på 1.526 liter ud af. Den meget skrå bagrude og de skrå sider gør den langt mindre rummelig end Mercedes-Benz E-Klasse, og der er mere plads i mange stationcars to klasser længere nede.

Infotainmentsystemet med touchscreen i højformat (9,3″) giver kabinen et meget moderne udtryk, men Volvos ry for sikkerhed bliver sat på spil, fordi skærmen gemmer på så mange funktioner, man ofte bruger. At skrue op og ned for temperaturen kræver, at man rammer en lille del af skærmen – og så plus/minus eller direkte på den ønske temperatur på en skala, hvis man da er så heldig at ramme rigtigt. Det afleder opmærksomheden.

Det er måske godt for det polerede image, at dieselmotorerne bliver afskaffet hos Volvo. På papiret. Den lille benzinmotor med 250 hk i T5’eren gør det godt, men den firecylindrede motor har et højt brændstofforbrug, som ikke er tidssvarende. Det kræver et effektivt hybridsystem at få motorerne til at yde uden at nyde helt så meget, og det har Volvo indtil videre i de stærke T8-modeller (findes ikke som V90 Cross Country).

Gearkassen med otte trin er langt fra så træfsikker og stabil i sin optræden som den tilsvarende fra BMW eller den med ni trin fra Mercedes-Benz. Den kan lave hug og utidige skift, som trækker fra i komforten.

De grundlæggende meget sikre køreegenskaber behøver ikke være krydret med stor dynamik i en stationcar med SUV-træk, og mens V90 Cross Country kører stort set som den lavere V90, så kører alle konkurrenterne bedre og føles mere “færdige”. Styretøjet er direkte, men meget let, og som Ocean Race-navnet lægger op til, så er bilen lidt af en skude på mindre landeveje og i byen.

Affjedringen er efter vores mening også den mindst færdige i klassen – vi inkluderer Audi A6, BMW 5-serie, Jaguar XF og Mercedes-Benz E-Klasse i sammenligningen. V90 Cross Country er stabil nok, men styretøjet er ganske enkelt for let på motorvejen, og fordi affjedringen altid arbejder og virker urolig, har Volvo noget at arbejde med, frem til vi ser faceliftede versioner af flere af 90-seriens modeller.

Ocean Race-pynten fik i testugen kritik fra flere tilfældige sider for at ligne et forsøg på at sminke en elegant stationcar til en fræk aften i byen. Farvetemaet er specielt, men her handler det jo heldigvis om smag og behag. Det koster 200.000 kr. ekstra at have Ocean Race-smag, og det er svært at se, at speciallakeringen, 20″ alufælge, kulfiberlignende paneler og en masse pynt kan gøre op for den merpris, når navigation, adaptive LED-forlygter, DAB-radio og el-justerbart passagersæde stadig koster ekstra.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1370508132136″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2018/09/TEST-Volvo-V90-CC-T5-Ocean-Race-018.jpg[/image]

[google_table rows=”20″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”VOLVO V90 CROSS COUNTRY T5 AWD OCEAN RACE^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc879237045173″]MOTOR^R4, 1.969 cm3__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^250 hk ved 5.500 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^350 Nm ved 1.800 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__GEARKASSE^8-trins automatisk__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^7,4 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^230 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^13,7 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^167 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^494/189/154 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^294 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^560-1.526 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.837/2.400 kilo__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^255/35 R20__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS INKL. LEVERING (3.980 KR.)^952.720 kr. V90 Cross Country fås fra 688.858 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__BESKATNINGSGRUNDLAG, FIRMABIL^V90 Cross Country fås fra 565.000 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^20 tommer alufælge, lakering Crystal White, nøglefri adgang og start, luftaffjedring bag, p-sensorer for og bag, sæder i stof og læder, infotainmentsystem med 9,2 tommer skærm__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^Head up-display 25.640 kr., sikkerhedspakke med blind vinkel-system 10.715 kr., navigation 17.770 kr., adaptiv undervogn 38.465 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__PÅ GADEN I DANMARK^Nu[/google_table]

6.5

KARAKTER

6.5 /10

Plus

  • Lækker og rummelig kabine, sikre køreegenskaber, kraftig benzinmotor, fantastiske sæder, overskueligt karrosseri, righoldigt sikkerhedsudstyr

Minus

  • Tørstig motor, gearkasse kan skifte hektisk, lille bagagerum, urolig affjedring, Ocean Race er en dyr fornøjelse, infotainmentsystem stjæler overblikket
Tags: dansk test volvodansk test volvo v90 cross countrydansk test volvo v90 cross country 55 252 hkdansk test volvo v90 cross country t5ny Volvoprøv den nye volvo v90prøv volvo v60review volvo v90 cross countryreview volvo v90 cross country t5test volvo ocean race v90test volvo v90 cross countrytest volvo v90 cross country t5VolvoVolvo Danmarkvolvo dansk testvolvo firmabilvolvo ocean racevolvo ocean race v90Volvo stationcarVolvo V60Volvo V90 Cross Countryvolvo v90 cross country firmabilvolvo v90 cross country ocean racevolvo v90 cross country t5
Forrige artikel

Et middel fra Kia mod SUV-træthed

Næste artikel

Ny Mercedes-Benz GLE – luksus som i S-Klassen

Relaterede Artikler

Qashqai kan stadig
Test

Qashqai kan stadig

16. november, 2021
Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla
Test

Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla

22. oktober, 2021
Formentor eHybrid – en fed pakke
Elektrisk

Formentor eHybrid – en fed pakke

24. september, 2021
Toyota C-HR i sportshabit
Test

Toyota C-HR i sportshabit

7. september, 2021
Compass er finere, men fin er ikke helt nok
Elektrisk

Compass er finere, men fin er ikke helt nok

26. august, 2021
Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr
Elektrisk

Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr

7. august, 2021
Næste artikel
Ny Mercedes-Benz GLE – luksus som i S-Klassen

Ny Mercedes-Benz GLE - luksus som i S-Klassen

Mest læste

  • Renault Espace går nye veje

    Renault Espace går nye veje

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Den helt nye BMW i5: Nedtællingen er i gang

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Jesper Buch er ny Audi ambassadør

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Revuelto: Den mægtigste Lamborghini nogensinde

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved