Vitara gør det rigtig godt som en prisbillig, fornuftig og flot SUV med et robust firehjulstrækkerlook, og den nye 1,4-liters turbomotor med 140 hk har let spil med bilen. Der er bare lige det med prisen, Boosterjet-motoren kommer kun med fuldt S-udstyr, og det får Vitara for tæt på større SUV-modeller. Efter en uge i selskab med Vitara Boosterjet med automatgear står det klart: Skru ned for udstyr og pris, Suzuki, for næsten 320.000 kr. uden firehjulstræk er skudt over målet
> Med automatgear koster Vitara 1,4 mindst 316.990 kr.
> AllGrip-firehjulstræk fås til 28.000 kr. ekstra
> S-udstyret rummer bl.a. navigationsanlæg og semi-LED-forlygter
Hvor meget kan prisen på en vare hæves, før varen pludselig går fra at være fornuftig og god til at være for dyr og ikke lever op til prisen? Jeg vil godt give 50 kr. for 500 gram hakket kød, men heller ikke mere – så vil jeg have en bøf for pengene. Suzuki Vitara er ikke helt en pakke kød, men i min sammenligning er den en pakke hakkekød, og i den nye S-udgave med den stærke og villige Boosterjet-turbomotor er den som hakkekødet, der er for dyrt. Fordi den som standard er udstyret med alt hvad Suzuki kan finde på hylderne, koster den mindst 284.990 kr., med testbilens automatgear 316.990 kr.
Jeg kan rigtig, rigtig godt lide den seneste Vitara for designet, de lette og gode køreegenskaber – og for de lave priser, hvor jeg kan få en pænt udstyret 1,6 med 120 hk for 220.000 kr. Meget rimelig (hakkekøds- og) SUV-pris. Men til omkring 300.000 kr. vil jeg have bøf, og Suzuki kan pynte Vitara med så meget S-udstyr de vil – det bliver den ikke bøffet nok af. Min bøf, altså bil i det her prislag, hedder Nissan Qashqai 1,6, der fås fra 269.900 kr. Den er Vitara overlegen på komfort, interiør, pladsforhold og mindst jævnbyrdig på motorsiden med sine 163 hk, og så synes jeg det er rimeligt, den har et lavere udstyrsniveau.
Suzuki Vitara Boosterjet S er ikke en dårlig bil eller en bil med store mangler, og den bliver ikke værre af, at der findes en anden japansk SUV, der efter min mening giver mere for pengene, så det er bare ærgerligt at Suzuki, forhåbentlig kun her i starten, vælger at kunder til den nye turbobenzinmotor skal tvinges til at tage udstyr, de måske slet ikke har brug for.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc472537163781″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/SUZUKI-VITARA-BOOSTERJET-028.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc600610142664″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/SUZUKI-VITARA-BOOSTERJET-006.jpg[/image]
Men du siger, motoren er både stærk og villig, så hvad er problemet?
Jeg skrev i den første korte prøvekørsel af Vitara Boosterjet, at de 140 hk føles meget, meget stærkere end den turboløse 1,6 med 120 hk, og det løber jeg bestemt ikke fra. Den nye motor giver Vitara rigtig gode kræfter, og der er solidt punch ved alle omdrejninger – på mange måder som i Volkswagens 1,4-liters turbomotor, og det er et mærke, der har arbejdet med turboladere og meget længere tid end Suzuki. Jeg er ikke vild med automatgearet i testbilen, et klassisk et af slagsen med seks trin. Det koster 32.000 kr. oveni de 284.990 kr., og det er programmeret til at gøre op for den pause der opstår fra stående start, før turboladeren rigtig slår til. Den sætter ikke bilen glidende i gang, desværre. Skiftene virker ofte til at falde for sent eller for tidligt, så hvorfor Suzukis nye dobbeltkoblingsgearkasse, TCSS, kun findes til Vitara med diesel, må der laves om på.
Jeg hænger ikke alle problemerne op på automatgearkassen, for den kan (og bør) du bare lade være med at overveje. I luftlagene omkring 300.000 kr. kommer det meget tydeligere til udtryk end omkring 200.000 kr., at Vitara er en SUV med ret meget støj i kabinen, og at kabinen er fyldt til randen med skinnende og billige materialer. De er praktiske, og der er rigtig pyntet op i S-modellen med røde indlæg, noget der skal ligne børstet stål på tværs over instrumentbordet og en blanding af kunstlæder og mikrofiber på sæderne, men den sminke virker ikke på mig. Derudover irriterer det mig, at infotainmentanlægget ikke har en eneste rigtig knap, ikke engang til at skrue op og ned for radioen – de berøringsfølsomme ‘knapper’ reagerer på berøring hver anden gang, så hvor er det sikre og funktionelle i det? Den adaptive fartpilot, egentlig en imponerende del af det omfangsrige udstyr, er ligesom LED-forlygterne med kun LED i nærlyset et halvhjertet forsøg: Hvis bilen du følger bremser mere end bare let, så slår systemet simpelthen fra, og du skal selv bremse.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc384222630114″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/SUZUKI-VITARA-BOOSTERJET-004.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc976195420100″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/SUZUKI-VITARA-BOOSTERJET-019.jpg[/image]
Hvordan skulle den perfekte Vitara så se ud?
Suzuki skal bare i gang med at gøre noget ved de materialer i kabinen, for selv i Vitara til 194.990 kr. er de en tilsnigelse. Materialerne må gerne være hårde og praktiske, men de skal ikke se ud som om, de blev forkastet af en kinesisk legetøjsproducent, fordi de så for billige ud. Køreegenskaberne er fine og lever i høj grad af det på en gang lette og præcise styretøj, som gør Vitara til en helt fornøjelig bil. Undervognen kunne bruge lidt mere kontrol med affjedringen, for den kan ikke helt finde ud af, hvad den skal gøre med de store huller i de danske veje, der efterhånden er blevet en normal del af alle bilisters hverdag.
Automatgearet trækker ned i den samlede karakter for Vitara Boosterjet, men ikke helt så meget som prisen. Den stærke turbomotor skal ikke nødvendigvis kunne fås med det mest skrabede udstyr fra 1,6eren, Comfort, men mellemniveauet Active ville være fint – og så en merpris for den nye motor på omkring 20.000 kr., som i alt giver 238.990 kr. Så ville Vitara 1,4 Boosterjet være godt hakkekød til en god pris. Eller bare en stærk SUV til en stærk pris.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1113578741202″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/SUZUKI-VITARA-BOOSTERJET-018.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1041351546780″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/SUZUKI-VITARA-BOOSTERJET-017.jpg[/image]
[google_table rows=”13″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”SUZUKI VITARA BOOSTERJET S AUT.^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc646323279338″]MOTOR^R4, 1.373 cm3, turbo__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^140 hk ved 5.500 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^220 Nm ved 1.500 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^9,5 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^200 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^19,2 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^122 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^418/175/161 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^250 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^375-1.120 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.235/1.200 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^215/55R17__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^316.990 kr. Vitara fås fra 194.990 kr.[/google_table]