Volkswagen-skandalen: hvad vi ved – og hvad vi ikke ved

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i Nyheder
Volkswagen-skandalen: hvad vi ved – og hvad vi ikke ved
81
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Det startede i sidste uge som en krise, i dag har det udviklet sig til en fuldbyrdet katastrofe. Volkswagens direkte manipulation og snyd med dieselmotorers emission startede i USA med voldsomme 500.000 biler, og nu er Volkswagen Groups ry skudt i sænk: mere end 11 mio. dieselbiler er under mistanke på verdensplan, og den øverste chef, Martin Winterkorn, har i dag fratrådt sin stilling. Blog om Biler giver dig et overblik over sagen; hvad vi ved, og hvad vi ikke ved

Hvordan kunne denne form for snyd overhovedet lade sig gøre?

Hvordan og hvorfor er stadig, langt hen ad vejen, et spørgsmål, der i denne sag kan få selv de mest erfarne i bilindustrien til at ryste på hovedet, kigge ned i jorden af skam og trække opgivende på skuldrene. For det første er det direkte skræmmende, som et jordskælv i industrien, at en global virksomhed med millioner og atter millioner af kunder kan gemme på en hemmelighed så ekstrem, der, før sagen blev kendt, virkede helt i gennem urealistisk.

Hvad går de store koncerner ellers og gemmer på? Der er to eksempler, også fra USA, som fortæller lidt om den betændte kultur, der virker til at være udbredt i hvert fald i dele af industrien. En af de største sager i nyere tid er fejlbehæftede og svage stifter i tændingslåse i en stribe biler fra General Motors, som har vist sig direkte eller indirekte at have kostet mindst 124 mennesker livet. Tændingen på kørende biler kunne pludselig slås fra – og så står man altså uden servokraft, uden airbags. Den store amerikanske producent kendte til problemet, men producerede alligevel bilerne og syltede anklagerne.

Et andet eksempel er amerikanernes kæledægge, den store pickup F-150 fra Ford. IIHS (Insurance Institute for Highway Safety) testede den mest gængse udgave, SuperCrew med fire døre, i crashtest og udnævnte den til ”Top Safety Pick”, en bil med optimalt sikkerhedsniveau. Men ganske usædvanligt testede instituttet så en mindre populær udgave med forlænget lad. Den dumpede vigtige discipliner med et brag, for i modsætning til den mest solgte udgave, mangler den afstivere foran og bag forhjulene.

Og så er der sager om livsfarlige japanske airbags fra Takata, ustyrlige biler med fastlåst speeder fra Toyota. Du kan nok se, hvor jeg vil hen. Alt for meget tyder på, at kradser man lidt i industriens overflade, så er den gennemtæret af rust.  

Har den nu fratrådte topchef, Martin Winterkorn, haft kendskab til noget?

Indtil i dag, den 23. september, har ingen uden for den store koncern med sikkerhed kunne sige, om Martin Winterkorn har haft viden om, godkendt eller været med til at igangsætte ”diesel-gate”. Volkswagens øverste ledelse, Executive Committee, har i dag udsendt en pressemeddelelse, der fastslår, at ”Executive Committee har stor respekt for professor dr. Martin Winterkorn og hans tilbud om at træde tilbage fra stillingen, og at han har bedt om, at hans ansættelse ophører. Executive Committee noterer sig, at Martin Winterkorn ikke har haft kendskab til manipulationen af emissionsdata”.

Det er et modigt udsagn at komme med på så tidligt et tidspunkt i en proces, der nu ventes for alvor at gå i gang: interne og eksterne undersøgelser vil skyde op som paddehatte på både den korte og den lange bane – og at erklære chefens uskyld på så tidligt et tidspunkt virker forhastet.

Hvilke motorer drejer det sig om?

Det startede med ca. 490.000 2-liters dieselmotorer, altså TDI-modeller, installeret i biler som Audi A3, VW Beetle og VW Passat på det amerikanske marked, solgt fra 2009. TDI-motoren går i USA, ganske paradoksalt, under navnet Clean Diesel, netop fordi de skulle leve op til de strenge krav for udledning af NOx-partikler i USA. For få dage siden kom det så frem, at den manipulerende software, installeret for at snyde ved emissionstest ved kun at slå bilernes emissionskontrol/-begrænsning til UNDER testen, sidder i op mod 11 millioner biler på verdensplan af typen EA 189. 2,0 TDI – en bærende motor i Volkswagens motorprogram, også i Danmark, er nu direkte blevet et tegn på en koncerns forfald.

Hvorfor er den fuldstændig groteske form for software blevet installeret i bilerne? Det er ekstremt dyrt at sænke emissionen på motorer generelt, især fra en dieselmotor – udviklingsomkostningerne er voldsomme, og usportslige genveje kan spare penge. Det direkte brændstofforbrug kan også lide under den avancerede teknologi, der er installeret, men altså ikke aktiveret, i bilerne.

Hvad sker der nu – også her i Danmark?

De store undersøgelser og anklagers tid er startet. Myndigheder i Italien, Tyskland, USA, Sydkorea – og listen vokser – begynder nu at gå Volkswagen efter i sømmene, og biler skal selvfølgelig tjekkes for reelle emissioner. I USA, som naturligt nok er længst fremme, kan det potentielt koste op til 250.000 kr. (37.500 dollars) per bil i bøde til Volkswagen at have snydt og bedraget både myndigheder og kunder. Og så er der alle de private enkeltstående og fælles sagsanlæg, som kunder og interesseorganisationer vil anlægge mod den tyske koncern. Beløbet i bøder, tabt aktieværdi, sagsanlæg osv. virker lige så uoverskueligt som selve historien om Volkswagens manipulation og bedrag.

Et af de sideløbende spil er kampen for at finde et nyt overhoved for Martin Winterkorn. En af de mest oplagte muligheder er Porsche-chefen Matthias Müller, der allerede inden skandalen var i spil. Et andet bud er Volkswagens mærkespecifikke chef, Herbert Diess, der kom ind som et frisk pust i koncernen fra BMW.

Den danske importør har udsendt en pressemeddelelse, der først og fremmest beklager overfor kunderne – og dernæst henviser til, at der endnu ikke er overblik over, hvilke biler solgt i Danmark kører rundt med den manipulerende software. Hvor meget der skal ændres på de ”inficerede” biler er umuligt at sige lige nu.

Har du en en bil fra Volkswagen-koncernen – og her ved vi endnu ikke, om vi skal inkludere Skoda og Seat – med 2,0 TDI-motoren fra ca. 2009-2014, kan du ikke gøre andet end os andre. Bare vente. Du kan selvfølgelig ringe til importøren, men indtil videre er der altså ikke svar at give kunderne.

Forrige artikel

Priser på ny Hyundai Tucson – tilpas eller for høje?

Næste artikel

Skoda Octavia RS med firehjulstræk – hurtigere fra 0-100 km/t

Relaterede Artikler

Godt nyt til over en halv million påske-bilister: ”Bedre kørselsforhold i år”
Nyheder

Godt nyt til over en halv million påske-bilister: ”Bedre kørselsforhold i år”

27. marts, 2023
Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil
Nyheder

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

23. marts, 2023
Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler
Nyheder

Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

22. marts, 2023
Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design
Nyheder

Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

21. marts, 2023
Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord
Nyheder

Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord

17. marts, 2023
Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408
Nyheder

Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

17. marts, 2023
Næste artikel
Skoda Octavia RS med firehjulstræk – hurtigere fra 0-100 km/t

Skoda Octavia RS med firehjulstræk - hurtigere fra 0-100 km/t

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved