Volkswagen størst i verden i første halvdel af 2015

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i Nyheder
Volkswagen størst i verden i første halvdel af 2015
31
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Volkswagen Group har længe drømt om verdensherredømmet – at indtage positionen som bedst sælgende producent i verden. Salgstallene for første halvår af 2015 viser, at det er lykkedes tyskerne at overhale Toyota. Men for begge producenter gælder det, at salget generelt er lidt lavere end i 2014

> Toyota har solgt 5,02 mio. biler og lastbiler
> Volkswagen Group har solgt 5,04 mio. biler og lastbiler
> Begge producenter solgte færre biler end i de første seks måneder af 2014

Det betyder noget at kunne kalde sig størst, og det lyder virkelig også som en magtfaktor, når man kan sige, at man er den største producent af biler på kloden.

Volkswagen Group, bestående af alt fra Skoda over Bentley til Scania, kan med salgstal for de første seks måneder af 2015 kalde sig størst i verden – tre år før tyskerne regnede med at nå i mål. Den store producent med hovedsæde i Wolfsburg har overhalet Toyota, der inkluderer Daihatsu og Lexus, og taget førstepladsen, mens General Motors beholder sin plads som nummer tre.

På toppen står Volkswagen Group med 5,04 millioner solgte biler og lastbiler i første halvår, Toyota på den utaknemmelige andenplads med 5,02 millioner biler og General Motors på plads nummer tre med 4,86 millioner biler. Det står sort på hvidt, tyskerne har overhalet japanerne med omkring 20.000 biler – en dråbe i havet, men en dråbe der ikke desto mindre giver førstepladsen.

Det totale salg på verdensplan for de tre producenter er faktisk faldet, men faldet har været størst for Toyota med 1,5 procent, mens General Motors har tabt 1,2 procent og Volkswagen Group 0,5 procent.

Volkswagen kæmper med store fald i Kina, hvor de tidligere var dominerende, og tilbagegangen skyldes presset fra lokale mærker – og at Volkswagen-modellerne ikke er fulgt med tiden og udviklingen. Straffen var igen i første halvår færre solgte biler – 1,74 millioner, 3,9 procent færre end sidste år. Toyota tog en kinesisk sejr med 10 procent flere solgte, men tallet er så på mere beskedne 512.800 køretøjer.

Toyota står traditionelt stærkt i USA, mens Volkswagen Group også her kæmper med at nå salgsmålene – Toyota har de rigtige bilmodeller, mens kernemærket Volkswagen selv halter på det område. I Europa oplever begge mærker et mindre boom – seks procent fremgang for Volkswagen Group, 5,7 procent for Toyota-koncernen.  Toyota kan især glæde sig over, at Lexus opnåede det største salg i Europa nogensinde – en fremgang på 29 procent til 31.600 biler. Af Toyotas samlede salg i Europa udgør hybrid-modeller hele 22 procent – en uhørt høj andel i forhold til andre producenter.

Volkswagen Group kunne have en endnu bedre historie i ærmet, hvis det gik bedre for selve Volkswagen. Af bilmærkerne i den store koncern har kun Volkswagen mistet salg, nemlig 3,9 procent – fra 3,07 millioner biler i første halvår 2014 til 2,95 millioner biler i det forgangne halvår.
Audi solgte 3,8 procent flere biler (902.400), Seat solgte 8,2 procent flere (216.500) og Skoda 4,2 procent flere (544.300). Det gyldne æg er Porsche, som med sine dyre modeller tjener mange penge til Volkswagen Group-kassen:  Zuffenhausen solgte hele 29,8 procent flere biler (114.000) i det første halvår af 2015.

Forrige artikel

C-MAX 1,0 EcoBoost – tæt på den helt perfekte familiebil

Næste artikel

Tag med Tom Christensen ud i den nye R8

Relaterede Artikler

Godt nyt til over en halv million påske-bilister: ”Bedre kørselsforhold i år”
Nyheder

Godt nyt til over en halv million påske-bilister: ”Bedre kørselsforhold i år”

27. marts, 2023
Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil
Nyheder

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

23. marts, 2023
Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler
Nyheder

Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

22. marts, 2023
Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design
Nyheder

Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

21. marts, 2023
Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord
Nyheder

Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord

17. marts, 2023
Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408
Nyheder

Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

17. marts, 2023
Næste artikel
Tag med Tom Christensen ud i den nye R8

Tag med Tom Christensen ud i den nye R8

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved