Volvo runder 90er-serien af med en eventyrlysten model, som lægger sig mellem den nye V90 og den store XC90. Den nye V90 Cross Country er skabt til mere end at se pæn ud, men også den disciplin klarer den så fremragende. Blog om Biler var med til verdenspremieren i Malmø, som samtidig blev afholdt i Schweiz og USA
I Sverige kan du komme så langt væk fra civilisationen, at du kan gå i dagevis uden at møde et andet menneske. Du møder sikkert elge og må kæmpe dig gennem virkelig barsk natur. 77 procent af det store land, vi med had eller kærlighed i stemmen kalder Broderlandet er dækket af skov og søer. Vild natur som i Sverige har vi ikke i Danmark, men vi kan altid få lov at bruge den svenske – og nu er der også hjælp at hente til at finde den helt rigtige bil til eventyret mod nord. Den er selvfølgelig svensk, og den er naturligvis en Volvo.
På udsigtspunktet Luftkastellet lige på den anden side af Øresundsbroen, hvor man kan kigge fra den svenske side på broen og København, er jeg til verdenspremiere på den nye Volvo V90 Cross Country. Cross Country-konceptet fylder 20 år hos Volvo, som dermed var et af de første mærker til at pakke en stationcar ind i kraftig plast og soliditet, men den nye Cross Country er bedre rustet til de grove eventyr og ture til Nordsverige end de tre V70 Cross Country-generationer før den.
Da tæppet bliver trukket af V90 Cross Country her på Luftkastellet, mens to lignende arrangementer foregår i Schweiz og USA, er min første tanke alene den, at den forhøjede og hærdede model er endnu flottere end den V90, den tydeligvis er baseret på. Jeg har et blødt punkt for de visuelt pumpede og muskuløse stationcars, men at det er så blødt, så jeg ikke komme. V90 er større på alle leder og kanter end V70, og det giver selvfølgelig en V90 Cross Country, der er større end den V70 Cross Country, den tager over efter. Mere længde og mere bredde, men mest af alt den meget mere skrånende bagende klæder bilen, og med det 6 cm hævede karrosseri og bredere karosseri er gråzonen mellem traditionel stationcar og SUV perfekt fyldt ud.
Volvos nye eventyrmodel ser eventyrlig ud, og den kan, siger cheferne hos Volvo, også komme så langt ud på eventyret i Nordsverige, at mange af os nok vil blive overraskede. Den sorte plastbeskyttelse, som i øvrigt som på konkurrenten Audi A6 Allroad kan bestilles i en farve der går i et med karrosseriets kulør, fylder ikke så meget som på den gamle V70 Cross Country, men de yder god beskyttelse og bakkes op af den øgede frihøjde, ekstra undervognsbeskyttelse og firehjulstræk (AWD). V90 Cross Country er indtil videre ikke planlagt med forgængerens forhjulstræk, for teknikere og ingeniørers mange timer i barskt terræn og generelt hårde omgivelser skal ikke gå til spilde med en bil, der ligner noget, den ikke er. Undervognen er ændret så markant med forstærkede elementer selv i de mindste detaljer, at V90 Cross Country kan bruges til noget. En ekstra gevinst i forhold til V90 skulle være, at Cross Country har en mere komfortabel affjedring – uden at den mister sin fine dynamik. Luftaffjedring, som kunne være god til at hæve V90 Cross Country over nogle ekstra slemme forhindringer, fås kun på bagakslen, så det er mere end funktion til at afbalancere vægten af et fyldt bagagerum.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc772663324110″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/09/NYHED-Volvo-V90-CC93.jpg[/image]
Alt det bedste fra de andre 90ere
Volvo er på en forandringens rejse fra at være en lille bilproducent med nogle bilmodeller, der ikke altid passer ind i de normer, kunderne forventer. Den gamle V70 havde et stort bagagerum, men bilens størrelse og bagsæde var hverken Audi A4 eller Audi A6, mere et sted mellem de to, og den forvirring er Volvo ved at få styr på: S90 og V90 er ægte A6-konkurrenter, og når der kommer en ny S60/V60, rykker den sig og bliver langt mere rummelig end den udgave, vi kender. Før rejsen tager Volvo til det punkt på turen, har den kinesisk ejede svenske producent andre huller at lukke – og V90 Cross Country er et af de huller.
I de seneste tre år har V70 Cross Country haft en ret høj andel af salget af V70ere. Når Volvo i Danmark har solgt fire styk V70, så har en af dem været en Cross Country. Så også i Danmark er det vigtigt, at den nye 90er-serie bliver fuldendt med en Cross Country-version. Så hvis du gik og håbede på en S90 Coupé, S90 Cabriolet eller en XC90 Coupé, eller en helt anden 90-model, så sker det ikke i den fremtid, Volvo lige nu står inde for – modelprogrammet er slankt, og det er en del af opskriften på succes.
Da røgen og strømmen af journalister har lagt sig, kan jeg endelig komme ind i kabinen og se V90 Cross Country indefra. På Cross Country-modellen er der ikke noget udstyrsniveau, der hedder Kinetic, Momentum, Inscription eller R-Design – skalaen går fra Cross Country over Cross Country Plus til Cross Country Pro. Forskellen er, at der ikke er visuelle forskelle, som der fx er mellem Momentum og R-Design, men kun udstyrsforskelle. Udstyrsniveauerne er principielt de samme som i V90, så den lange række af sikkerhedssystemer i IntelliSafe-pakken, Sensus Connect High med den 9,3″ store touchscreen og et grundlæggende højt udstyrsniveau følger med i alle V90 Cross Country. Det skandinaviske præg, som jeg vil sige resulterer i rolige og kvalitetsprægede omgivelser, er taget 1:1 fra V90. I kabinen opdager du kun, at det her ikke er en V90, hvis du lægger mærke til, hvor højt du sidder.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc382223334981″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/09/NYHED-Volvo-V90-CC24.jpg[/image]
Priserne er en stor del af attraktionen
Jeg vil ikke tale om en klasse af biler, når der ikke er en klasse af biler. Volvo V90 Cross Country er en bil, der helt bevidst ligger mellem flere typer og klasser, og indtil videre er kun Audi A6 Allroad en direkte konkurrent, øje for øje, tand for tand. Det bliver der snart lavet om på, for Mercedes-Benz melder sig inden længe ind i den eksklusive klub med en E-Klasse stationcar med plastbeskyttelse og mere frihøjde. All Terrain siger rygterne, den skal hedde.
Volvo kommer sandsynligvis kun til at overhale den nye Mercedes med nogle måneder hos forhandlerne, for V90 Cross Country har endnu godt et halvt år til markedsintroduktion. Priserne er der imidlertid allerede, og den rene merpris i forhold til en tilsvarende V90 er 48.000 kr. Der skal tages højde for, at Cross Country altid har firehjulstræk, og at den kommer med 18″ alufælge som standard (cirka 17.500 kr. til en V90 D4) – og det giver en pris, der starter på 703.000 kr. for en V90 Cross Country D4 AWD med manuel gearkasse og 190 diesel-hk. D5 med 235 diesel-hk og automatgear starter i Plus-trim ved 838.000 kr., mens de to benzinudgaver T5 (254 hk) og T6 (320 hk) koster fra 778.000 kr. og 943.000 kr. Startprisen ligger cirka 108.000 kr. under Audi A6 Allroad, så hos Volvo er det noget nemmere at komme på eventyr end hos Audi.
Listepriserne har ikke mere end psykologisk betydning i dag, så Volvo har allerede regnet beskatningspriserne ud for dig, hvis du er firmabilist: Fra 573.005 til 793.003 kr. Jeg er spændt på, om V90 Cross Country får en så høj andel af V90-salget, som V70 Cross Country gjorde af V70-salget – men hvem kan sige nej til et eventyr, der ser så godt ud?
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc25019575916″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/09/NYHED-Volvo-V90-CC72.jpg[/image]