X2 er sjovere med træk på alle fire hjul

Morten Brunsgaard Bek
2. august, 2018
i Test
X2 er sjovere med træk på alle fire hjul
271
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Den nye X-model fra BMW har et forfriskende design og en høj grad af komfort, men X2 sDrive 20i med benzinmotor med 192 hk og forhjulstræk kunne bruge et skud dynamik fra den firehjulstrukne xDrive 20d

BMW X2 er den strammere og mere dynamisk orienterede udgave af den populære X1, hvis jeg skal sige det helt kort. Den nye X2 er for stilens skyld, hvor X1 i højere grad er kørt en konservativ og mere familievenlig vej, og derfor minder X2 mig på en måde om den første X1. Den var lav, stramt affjedret og dynamisk, som var præcis hvad jeg tænkte (og mente) om X2, da jeg prøvede den første gang med dieselmotor og firehjulstræk i foråret. Den gamle X1 var også FOR stram og tæt på at være uegnet som familiebil på grund af manglende plads – BMW havde dengang en periode med for stive affjedringer, og X1-platformen var i udgangspunktet baseret på baghjulstræk. X2 er faktisk rummelig, fordi den lige som den nyeste X1 deler forhjulstrækplatformen med 2 Active Tourer, 2 Gran Tourer og Mini-modellerne, så selv voksne kan have det fint på bagsædet, og SÅ stram er affjedringen ikke, selv ikke med sportsundervogn og 19” fælge.

Som det er med alle biler, kan køreoplevelsen ændre sig mere end blot i nuancerne, afhængigt af drivlinjen, de trækkende hjul og så meget andet. Efter den korte tur i X2’eren i foråret, dieseludgaven xDrive 20d med 2-liters motor med 190 hk, firehjulstræk og 8-trins automatgear, er det tid til en hel uge i selskab med X2, og modellen er denne gang benzinversionen sDrive 20i med 2-liters motor med 192 hk, forhjulstræk og en dobbeltkoblingsgearkasse med syv trin. Denne gang minder X2 mig ikke helt så meget om den gamle X1, for køreoplevelsen er en anden.

VW T-Roc fra 239.990 kr. med adaptiv fartpilot, 8″ touchscreen og regnsensor

Hvad er anderledes ved forhjulstrækkeren?

BMW har valgt, at X2’ere med dieselmotorer har en automatisk gearklasse af den klassiske type, som typisk er tungere og har langsommere skift end dobbeltkoblingsgearkassen, som er valgt til benzinudgaverne, men til gengæld er skiftene ved lav fart typisk ikke så glidende og bløde som med en almindelig automatgearkasse. I BMW’s verden er automatgearkassen med otte trin imidlertid så fremragende, at den får dobbeltkoblingsgearkassen med syv trin i X2 med benzinmotor til at virke lidt hektisk, til trods for at den er en af de bedre repræsentanter for arten.

2-liters benzinmotoren er fyret helt op allerede fra 1.350 o/min, og den reagerer derfor prompte på speederen. Det er med et maksimalt moment på 280 Nm, som blegner i forhold til dieselmotorens 400 Nm fra 1.750 o/min, og selv om X2 sDrive 20i og X2 xDrive 20d begge er oppe på 100 km/t efter 7,7 sekunder, så virker benzinmotoren spændt hårdere for i den disciplin. Den tungere gearkasse og firehjulstræk gør X2 diesel 140 kilo tungere, men det mærkes slet ikke. Det er en selvfølge, at 2-liters benzinmotoren er langt mere villig over 4.000 o/min, men BMW’s 2-liters dieselmotor er i sin klasse en meget villig type.

Det viser sig, at firehjulstrækket står for skabe meget af det, der gav mig en påmindelse om den gamle X1, når det kommer til dynamik og respons. Uden de trækkende baghjul virker den testede X2 med benzinmotor mere passiv og tungere end X2 diesel med træk på alle fire. Begge står med M Sport-pakke – dieselbilen stod med den nye M Sport X, benzineren med M Sport – så de har begge sportsundervogn med sænkning og 19” hjul, men xDrive-firehjulstrækket virker efter hensigten som både grebs- og dynamikfremmende. Systemet kan lede op til 100 procent af kræfterne til enten for- eller baghjulene, og Performance Control fordeler samtidig kræfterne mellem baghjulene, og det giver en skarp og intens køreoplevelse uden spor af understyring, mens den forhjulstrukne sDrive-model er mere inaktiv og mere som den nuværende X1. Den har elektronisk kraftfordeling mellem forhjulene via bremseindgreb, så direkte understyring afhjælpes til en grænse, men effekten er mildere end håbet.

Hvis den ikke er sjov, er den så komfortabel?

Jo højere fart, desto mere komfortabel bliver X2 med den sænkede, opstrammede undervogn og 19” fælge, og benzinvariantens lavere vægt har en positiv indflydelse, når man ikke ligger med 130 km/t på motorvejen, men kører rundt på tarvelige by- og landeveje med huller, riller og alt muligt andet irriterende. Der er god ro og orden i affjedringen, også over vejbump, og mens forhjulstrækkeren altså ikke er udpræget dynamisk, er komforten i god balance. Er man oppe på 120 eller 130 km/t, ligger X2-affjedringen stabilt på vejen. Den mere direkte styring, som kommer med M Sport-pakkerne, giver en let nervøsitet i rattet ved høj fart.

Både kabine og motor er med til at holde støjniveauet nede og komforten oppe, og den forholdsvis lave, men gode kørestilling bidrager også positivt. M Sport-pakkens sportssæder med blå syninger, som matcher de blå detaljer i måtter og syninger på instrumentbord og midterkonsol, er smalle i siderne og kan gøres endnu smallere ved at holde en knap inde. Førerens og passagerens egenvægt skal ikke være for høj, for så vil jeg mene, sæderne bliver for ukomfortable.

Ford EcoSport – en lidt for afslappet sydamerikaner

Hvorfor skal jeg købe en X2, og hvad koster den?

Vi tager lige priserne først. Der er specialpriser med en Advantage-pakke med metallak, LED-forlygter, fartpilot, el-styret bagklap mv. inkluderet, og så er der højere vejledende udsalgspriser uden Advantage-pakken. Jeg holder mig til specialpriserne, for de ligger på den danske hjemmeside måned efter måned, og mens jeg synes, at de vejledende udsalgspriser fra 443.000 kr. for en dårligt udstyret X2 18i med tre cylindre er røveri ved højlys dag, så kan jeg godt gå med til 420.000 kr. for en okay udstyret X2 18d med dieselmotor til 420.000 kr. Automatgear og benzinmotoren med 192 hk driver prisen op på specialprisen 478.000 kr., og dertil kommer så M Sport-pakke til cirka 80.000 kr., men også automatisk nødbremse mv. til hele 16.000 kr., som uforståeligt nok ikke er standard. X2 20d med firehjulstræk har i øvrigt en specialpris på 508.000 kr. Beskatningsgrundlag og privatleasing kan du se i skemaet i bunden – og som du kan se, bliver X2 aldrig en billig fornøjelse.

Så du skal i hvert fald ikke købe X2 på grund af prisen. Men X2 koster faktisk kun 13.-16.000 kr. mere end en tilsvarende X1, afhængigt af motoren, så hvis du kan lide det spændende design og ikke har brug for helt så meget plads, så hop på den nye X2. Den testede udgave er komfortabel og ret hurtig, og så er der dyderne med god plads og en støjsvag kabine.

Der er alternativer til X2, som i nogen grad er de alternativer, der også er til X1: Mercedes-Benz GLA (lavere startpris end X2, en ny kommer sandsynligvis næste år), Audi Q2 (noget mindre og billigere), de dyrere udgaver af Volkswagen T-Roc og selvfølgelig Jaguar E-Pace.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc216461599414″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2018/07/TEST-BMW-X2-sDrive-20i-013.jpg[/image]

[google_table rows=”21″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”BMW X2 SDRIVE 20I AUT. ADVANTAGE^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc427709750924″]MOTOR^R4, 1.998 cm3, turbo__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^192 hk ved 5.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^280 Nm ved 1.350 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__GEARKASSE^7-trins automatisk dobbeltkoblingsgearkasse__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^7,7 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^227 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^17,2 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^133 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^436/182/153 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^267 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^470-1.355 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.535/1.800 kilo__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^225/55 R17 (ikke på testbilen)__GOOGLE_TABLE_ROW__SPECIALPRIS/VEJL. PRIS INKL. LEVERING (3.980 KR.)^478.114/512.087 kr. X2 fås fra 420.246/442.880 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIVATLEASING ENG.YDELSE/MND. YDELSE^30.000/4.795 kr. X2 fås fra 45.000/3.995 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__BESKATNINSGRUNDLAG, FIRMABIL^432.148,13 kr. X2 fås fra 379.223,13 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^LED-forlygter, LED-tågeforlygter, el-styret bagklap, fartpilot, infotainmentsystem med 6,5 tommer touchscreen, aut. klimaanlæg, p-sensorer bag__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^M Sport-pakke 81.581 kr., Comfort-pakke med varme i rattet, DAB-radio, el-sæder foran mv. 40.440 kr., Driving Assistant med aut. nødbremse 16.601 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__PÅ GADEN I DANMARK^Nu[/google_table]

7

KARAKTER

7.0 /10

Plus

  • Spændende design, god plads i kabinen, fornuftigt standardudstyr, komfortabel undervogn selv med M Sport-pakke, et af markedets bedste infotainmentanlæg, støjsvag benzinmotor, mange udstyrsmuligheder

Minus

  • Høje priser, den rigtige automatgearkasse fungerer bedre i dieselmodellerne er bedre, ikke den mest momentstærke benzinmotor, firehjulstrukne udgaver er mere sjove bag rattet, sikkerhed koster ekstra
Tags: Blog om Bilerblog om biler bmw x2bmw crossoverbmw suvBMW X1BMW X2bmw x2 blog om bilerbmw x2 danmarkbmw x2 danmark priserbmw x2 dansk testbmw x2 danske priserbmw x2 firehjulstrækbmw x2 forhjulstrækbmw x2 konkurrenterbmw x2 reviewbmw x2 sdrivebmw x2 testbmw x2 xdrivedansk test bmw x2danske priser bmw x2danske priser ny bmw x2den nye bmw x2new bmw x2ny bmw x1ny bmw x2prøv bmw x2prøv den nye bmw x2prøvekør bmw x2review bmw x2SUVtest bmw x2the new bmw x2
Forrige artikel

Fed ny Santa Fe – men priserne vil være knald eller fald

Næste artikel

VIDEO – Opkomlingen mod den erfarne

Relaterede Artikler

Qashqai kan stadig
Test

Qashqai kan stadig

16. november, 2021
Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla
Test

Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla

22. oktober, 2021
Formentor eHybrid – en fed pakke
Elektrisk

Formentor eHybrid – en fed pakke

24. september, 2021
Toyota C-HR i sportshabit
Test

Toyota C-HR i sportshabit

7. september, 2021
Compass er finere, men fin er ikke helt nok
Elektrisk

Compass er finere, men fin er ikke helt nok

26. august, 2021
Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr
Elektrisk

Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr

7. august, 2021
Næste artikel
VIDEO – Opkomlingen mod den erfarne

VIDEO - Opkomlingen mod den erfarne

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved